Manglende overblik over varelageret, for stort indkøb af sæson- og andre specialvarer, samt langsomt-omsættende varer fører til et for højt niveau af lagerbinding og lav omsætningshastighed, hvilket resulterer i unødige afskrivninger, tab af indtjening og ineffektivitet i lagerstyringen.
For at hjælpe med denne lageroptimering har vi bygget et proaktivt værktøj i Power BI, der gør det muligt at identificere de varer, som ligger længe på lager, de lotnumre der er tæt på at nå udløbsdatoen, samt de varer der ikke har oplevet noget salg i på-forhånd-afgrænsede tidsintervaller (såsom de seneste 6 måneder, 12 måneder eller 24 måneder).Derudover kan man i rapporten se hvilken kunde, der senest har købt den givne vare, hvilket giver sælgerne en bedre mulighed for at få solgt ud af de givne varer til de kunder, der tidligere havde købt disse varer. Mindre salgbare varer er nemmere at identificere, og rapporten øger læringen ift. varebestilling og risikovilligheden for sæson- og specialvarer.
Commentaires